Dell Wyse ThinOS T10 Schnellstart-Handbuch - Seite 4

Blättern Sie online oder laden Sie pdf Schnellstart-Handbuch für Server Dell Wyse ThinOS T10 herunter. Dell Wyse ThinOS T10 8 Seiten.
Auch für Dell Wyse ThinOS T10: Schnellstart-Handbuch (6 seiten), Schnellstart-Handbuch (6 seiten), Schnellstart-Handbuch (8 seiten), Schnellstart-Handbuch (8 seiten), Schnellstart-Handbuch (6 seiten), Schnellstart-Handbuch (6 seiten)

Dell Wyse ThinOS T10 Schnellstart-Handbuch
Opsætning af den tynde klient
Sørg for, at du har læst sikkerhedsanvisningerne før opsætning og
betjening af dette produkt. Se figurerne, og fortsæt som følger:
1
Sørg for, at monitoren og den tynde klient er slukket og
frakoblet fra strømadapteren. Sæt den tynde klient på et
skrivebord, eller brug det vandrette stativ/beslag til VESA-
montering (saml det med de medfølgende skruer).
2
Foretag alle de ønskede forbindelser (videodisplay og tastatur
med mus er påkrævet). Tilslutning til et 10/100/1000 Base-T
Ethernet-netværk er påkrævet, medmindre en valgfri WiFi-
netværksadapter anvendes til trådløs forbindelse til et netværk.
Der kan sluttes yderligere eksterne enheder til de andre porte.
3
Slut strømadapteren til den tynde klients strømindgang før
tilslutning til en 100-240 V AC, 50-60 Hz stikkontakt. Vent, indtil
initialiseringssekvensen er fuldført (aktivitetslampen slukkes), og
tryk derefter på tænd-/slukknappen på den tynde klient for at
tilføre strøm.
Sikkerhedsanvisninger
Forkert tilslutning, montering eller anvendelse af dette produkt kan
resultere i komponentfejl eller uønsket interferens. Læs de følgende
anvisninger inden opsætning og betjening af enheden.
Opsætning
Tilslut ikke strømmen, før alle andre forbindelser (herunder
strømadapteren) er foretaget. Tilslutning eller frakobling af
komponenter eller udstyr på bagpanelet, når enheden
modtager strøm, kan forårsage strømstød og beskadigelse af
enheden.
Tving ikke et stik ind i soklen. Hvis du møder unødig
modstand, så sørg for, at stikket vender korrekt i forhold til
fatningen.
For trådløs brug og krav henvises til de lovgivningsmæssige
bekendtgørelser i enhedens dokumentationsmateriale.
Udluftning og pleje
Monter kun enheden som vist eller i overensstemmelse med
de instruktioner, der leveres sammen med Dell Wyse-
godkendte monteringssæt. Hvis enheden står forkert, kan det
begrænse varmluftstrømmen fra enheden og beskadige den.
Sørg for, at der er tilstrækkelig plads omkring enheden til
ventilation. Placer ikke enheden i et kabinet, der begrænser
luftstrømmen omkring enheden. Placer ikke genstande på
enheden, og bloker ikke ventilationsudtagene.
For miljømæssige driftsspecifikationer kan du finde dit
produkt og downloade databladet ved hjælp af Cloud clients-
fanen på www.dell.com/wyse/T10.
Strømkilder
For at overholde lovgivning skal du kun bruge den
strømadapter, der leveres med enheden, eller en tilsvarende
Wyse-godkendt adapter. Sammenlign etiketterne på både
enheden og strømadapteren for at sikre, at deres spændinger
er ens.
ADVARSEL:
Brug af en anden strømadapter kan beskadige
enheden eller strømadapteren. Skader, der er forårsaget af
en forkert strømadapter, dækkes ikke af garantien.
Utilsigtet strømtab kan beskadige enheden. Undgå at slutte
den til en stikkontakt, der kan slukkes ved et uheld. Nulstil ikke
enheden ved at holde tænd-/slukknappen nede under normal
drift.
Når du slukker for enheden, skal du sørge for at lukke
enheden helt ned (via brugerfladen eller et let tryk på tænd-
/slukknappen). Undlad at frakoble netledningen eller DC-
ledningen eller at slukke for strømmen på en strømafbryder
(herunder strømskinner) eller lignende for at slukke for
enheden.
Overspændingsbeskyttere til elektriske enheder anbefales i
områder med lynnedslag. Ved tordenvejr skal udstyret dog
være korrekt lukket ned og frakoblet vekselstrømmen, indtil
uvejret er forbi.
Vær meget omhyggelig med ikke at afbryde strømmen, mens
enheden downloader en softwareopdatering.
Batteri
Enheden indeholder et internt knapcellebatteri, der kan udskiftes af
Dell Wyse eller et af vores autoriserede servicecentre. Besøg
www.dell.com/support/ for at få service.
ADVARSEL:
Der er risiko for eksplosion, hvis batteriet
udskiftes med en forkert type. Bortskaf altid brugte batterier
i henhold til instruktionerne, der følger med batteriet.
ADVARSEL:
Perkloratmaterialer – Særlig håndtering kan
være påkrævet i henhold til California Code of Regulations,
title 22. (Kun påkrævet i USA).
Brug for flere oplysninger?
Dells opslagsvejledninger – Dokumentationsmateriale kan findes
på: www.dell.com/wyse/manuals
Dell Support – De nyeste softwarefiler er tilgængelige på:
www.dell.com/wyse/downloads
Dell Enhedshåndtering – Oplysninger om Wyse-
fjernadministrationssoftware kan findes på:
www.dell.com/wyse/WDM
Dell WSM – Oplysninger om Dell WSM-software kan findes på:
www.dell.com/wyse/WSM
Dell og miljøet – Oplysninger om Wyses overholdelse af RoHS og
Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE) kan findes på:
www.dell.com/environment.
Dell og genbrug – Oplysninger om genbrug af uønskede Dell-
produkter i USA kan findes på: www.dell.com/recycling
Dells garanti – Standardgarantien er tre år fra købsdatoen.
____________________________________________________________________
Copyright © 2014 Dell Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Dette produkt er beskyttet af ophavsret og intellektuel ejendomsret i USA
samt internationalt. Dell og Dell-logoet er varemærker tilhørende Dell Inc. i
USA og/eller andre jurisdiktioner. Alle andre mærker og navne, der nævnes
heri, kan være varemærker tilhørende deres respektive virksomheder.
Sept. 2014
Dell PN: GTY3M Rev: A00