3Gen DermLite II PRO HD Anleitung Handbuch - Seite 3
Blättern Sie online oder laden Sie pdf Anleitung Handbuch für Medizinische Ausrüstung 3Gen DermLite II PRO HD herunter. 3Gen DermLite II PRO HD 13 Seiten.
Dansk
Vejledninger
FORSIGTIG: Før DermLite tages i brug skal man læse disse ve-
jledninger, og derefter gemme dem på et sikkert sted for fremtidig
reference.
FORSIGTIG: Federal Law (USA) begrænser salg af enheden til salg
af, eller per anmodning fra,en læge.
FORSIGTIG: DermLite er kun designet til ekstern undersøgelse.
Introduktion
DermLite II Pro HR er en lommeenhed til epiluminescensmik-
roskopi (PELM), der er beregnet til at vise hudlæsioner med stor
forstørrelse og klarhed. En 25 mm, 10x linse, kombineret med to
knap-aktiverede lysintensiteter, er ideel til hudmikroskopi. Det ene
sæt af seksten lysdioder giver ikke-blændende, krydspolariseret
lys ved at fjerne det reflekterede lys fra huden, og det andet sæt
giver en gengivelse af huden, der er rig på overfladedetaljer. En
højkvalitetslinse med fremragende farvekorrektion og reduceret
billedforvrængning bruges til at afbilde huden. For at lette brugen
af immersionsvæsker og give mulighed for fast digital billeddan-
nelse er enheden udstyret med et justerbart afstandsstykke til
frontglasset.
Brugsanvisning
ADVARSEL! Kig ikke direkte ind i de lysende lysdioder. Patienter
skal lukke øjnene ved undersøgelse af ansigtet.
VIGTIGT! Før enheden bruges første gang, skal du oplade det
indbyggede lithiumbatteri i mindst 4 timer med den medfølgende
oplader.
Hold DermLite II, så lysdioderne peger i retning af den læsion, der
skal undersøges. Placér enheden cirka 25 mm over huden. Tryk
tænd-knappen (A) på enhedens venstre side i 2-3 sekunder for at
aktivere lysdioderne.
Kig gennem linsen med øjet placeret 25-100 mm over DermLite II.
Flyt enheden tættere på eller længere væk fra læsionen for at opnå
det ønskede billedfokus. Til billeddannelse med olieindkapsling
eller brug af kamera skal du dreje afstandsskiven (B), så den hvide
markering er ved positionen kl. 12. Til finfokusering inden for et
område på +/- 1 mm skal du dreje skiven til venstre eller højre mel-
lem positionen kl. 11 og kl. 1 (C).
ADVARSEL! Hvis DermLite II Pro HR bruges til billeddannelse med
olieindkapsling, skal du kun placere olien på huden og derefter
placere det udstrakte afstandsstykke til frontglasset oven på olien.
Olien må ikke komme i kontakt med USB-porten, jævnstrømsoplad-
ningsporten eller batterirummet.
For at kunne montere DermLite II Pro HR til et kamera er enheden
udstyret med et 28 mm gevind (D). Du skal evt. bruge en enkel
adapterring (f.eks. en 28-37 mm adapterring) for at tilpasse
enheden til dit kamera. Kontakt 3Gen eller en fotohandler for at få
yderligere oplysninger.
Aftageligt frontglas (E)
DermLite II Pro HR er udstyret med et aftageligt frontglas. For
at fjerne dette skal du dreje afstandsskiven (B) for at udvide
afstandsstykket og dreje den lille ring helt foran på afstandsstykket
af.
Lysintensitet
Et tryk på knappen, der sidder i højre side, mærket "MODE" (F),
skifter mellem de to lysintensiteter. Det første mode aktiverer 16
LED-displayet og det sekundære mode giver dobbelt så meget lys
med aktivering af 32 lysdioderne.
Genopladeligt batteri
Efter mindst 4 timers startopladning giver lithiumbatteriet op til 2
timers uafbrudt brug eller nok strøm til billeddannelse af omkring
600 læsioner med 30 sekunder pr. undersøgelse. Når batteriet er
tomt, slukker enheden automatisk, hvorefter den skal genoplades.
Tilslut ladeledningen til den runde jævnstrømsopladningsport (G),
hvorefter den røde ladelampe (H) tændes. Når batteriet er helt op-
ladet, lyser den grønne lampe (I). Du kan også bruge et USB-kabel
til at oplade enheden via USB-porten (J).
ADVARSEL! Når du oplader med et USB-kabel, skal DermLite II Pro
HR kun være tilsluttet USB-porten på en computer, der over-
holder IEC/EN 60950-standarden, for at sikre produktets fortsatte
overholdelse af EU-direktivet om medicinske anordninger. Se i bru-
germanualen til computeren for at sikre, at computeren overholder
ovenstående standard.
Efter omkring 1.000 opladninger mindskes batteriets kapacitet, og
batteriet skal muligvis udskiftes. Fjern batterilemmen (K) ved at
skubbe ned på de to ovaler (L) med tommelfingrene og skubbe bat-
terilemmen tilbage. Afbryd det lille hvide batteristik, og fjern bat-
teriet. Indsæt et nyt batteri, og forbind batteristikket igen. Montér
batterilemmen sikkert på enheden igen.
DermLite II Pro HR bruger et særligt lithiumbatteri, der kun kan
købes hos 3Gen eller en autoriseret 3Gen- forhandler.
ADVARSEL! Du må under ingen omstændigheder bruge et andet
batteri end det, der er beregnet til denne enhed. Hvis du gør
det, kan det beskadige enheden. Du må heller ikke under nogen
omstændigheder bruge en anden oplader end den, der leveres med
enheden.
Fejlfinding
Se vores websted (www.DermLite.com) for de seneste fejlfinding-
soplysninger.
Hvis du får brug for at sende DermLite II Pro HR til 3Gen til servic-
ering, skal du ringe til 3Gen, før du sender enheden, hvorefter du
tildeles et unikt RMA-nummer (Return Merchandise Number).
Intet lys
Genoplad batteriet helt, og kontrollér igen. Hvis fejlen fortsætter,
skal du sende enheden til 3Gen til undersøgelse og/eller repara-
tion.
Svagt lys
Genoplad batteriet.
Lysdiode virker ikke
De lysdioder, der bruges i DermLite II Pro HR, er beregnet til at
holde mindst 100.000 timer. Hvis én af de 32 lysdioder ikke virker,
skal du kontakte 3Gen med henblik på reparation.
Mekanisk fejl
Kontakt 3Gen med henblik på service.
Pasning og vedligeholdelse
DermLite II Pro HR er udviklet til fejlfri funktion. Der skal ikke
foretages justeringer, og særlig servicering er ikke nødvendig.
Forsøg ikke at åbne enheden af nogen som helst grund.
Rengøring og desinfektion
Huset på DermLite II Pro HR kan rengøres eller desinficeres ved
at aftørre den med isopropylalkohol (70% vol.). Brug ikke sprit
eller desinfektionsmidler i enhedens optiske områder. Brug ikke
slibemidler på enheden, og nedsænk ikke enheden i væske. Må ikke
autoklaveres.
Rengøring af linse og polarisatorer
Linsen og polariseringsfiltrene skal behandles som fotoudstyr af
høj kvalitet og skal rengøres med almindeligt linserengøringsudstyr
og beskyttes mod skadelige kemikalier.
Specifikationer
Den patentanmeldte DermLite II Pro HR indeholder et nyskabende
optisk mikroskopisystem, der er udviklet til fremragende klarhed
og optisk genkendelse. Komponenterne i DermLite II Pro HR omfat-
ter:
• 32 stk. 3 mm hvide lysdioder
• 25 mm linse med 10x forstørrelse
• To indstillinger for lysintensiteten (16 eller 32 LEDS)
• Justerbart afstandsstykke til frontglasset med 10 mm skala
• Lithiumbatteri
Garanti
5 år på dele og arbejde.
Serienummer og firmaoplysninger er placeret inde i batterirum-
met.