AC Hydraulic VLT12 Podręcznik użytkownika - Strona 2
Przeglądaj online lub pobierz pdf Podręcznik użytkownika dla Walety AC Hydraulic VLT12. AC Hydraulic VLT12 16 stron. Hydraulic transmission jack capacity 1200 kg
Również dla AC Hydraulic VLT12: Podręcznik użytkownika (16 strony)
VLT12
DK
NO
ADVARSLER -
SE
Sikkerhedsforanstaltninger
1. Gearkasseløfteren er udelukkende konstrueret til
brug for afmontering, montering samt transport i
sænket position af gearkasser og differentialer.
2. Gearkasseløfteren må - INDENFOR DE ANGIVNE
VÆGTGRÆNSER - anvendes med passende
adapter specielt fremstillet til manøvrering
af andre komponenter, f.eks. bagaksel og
reduktionsgearkasse.
3. Sørg altid for, at køretøjet er tilstrækkeligt
understøttet og bremset, før reparation
påbegyndes.
4. Undgå decentral placering af lastens tyngdepunkt.
Decentral belastning kan føre til væltning og
beskadigelse af gearkasseløfteren.
5. Vær altid sikker på, at teleskopcylinderens største trin
er ude i fuld længde, før der lægges vægt på gear-
kasseløfteren. I modsat fald kan der ske en pludselig
udligning, hvor stokken synker, samtidigt med at mel-
lemcylinderen går op. Dette undgås ved – når sadlen
når gearkassen - at fortsætte med at pumpe, indtil der
mærkes øget belastning.
6. Al transport skal ske i sænket position.
7. Undgå overbelastning. Overbelastning kan
forårsage, at gearkasseløfteren beskadiges eller
svigter.
8. Gearkasseløfteren er konstrueret udelukkende til
anvendelse på vandret, plant, fast og bæredygtigt
underlag. Anvendelse på andre end vandrette,
faste, plane og bæredygtige underlag kan medføre
at gearkasseløfteren bliver ustabil, og lasten falder
ned.
9. Den fabriksindstillede og plomberede
overtryksventil må ikke ændres.
10. Manglende overholdelse af disse advarsler kan
forårsage, at lasten falder ned, gearkasseløfteren
beskadiges eller svigter, hvilket kan medføre skader
på personer eller genstande.
Montering:
1. Benene spændes løst fast med 4 bolte (49) og de 2
lange gennemgående bolte (55).
2. Monter hjul med skiver på benene og spænd med 80
Nm.
3. Gearkasseløfteren placeres på et plant underlag,
således at pumpen hviler på de 2 gennemgående
bolte. Først spændes de 4 bolte (49), derefter de 2
gennemgående bolte. Overholdes denne procedure
ikke, kan gearkasseløfteren blive "3-benet".
4. Pedalen smøres med olie og enden af pumpestemplet
med fedt.
Betjening:
Løftning: Pump med pedalen (14). Når løfteren
belastes med mere end ca. 120 kg, vil pumpen
automatisk skifte om til højtryk, hvorefter liften løfter
sig et mindre stykke pr. pumpeslag.
Sænkning: Drej langsomt udløsergrebet (19) mod
uret.
Se advarsel 5.
(Original text)
Vedligeholdelse:
Dagligt: Kontroller gearkasseløfteren for beskadig-
elser.
Månedligt: Smør hjul og pedalaksel (17) med olie samt
enden af pumpestemplet (12) med fedt. Hydraulikken
er et lukket system, som normalt ikke kræver nogen
vedligeholdelse.
Oliepåfyldning: Korrekt oliestand er op til påfyldnings-
skruen (53) med løftekronen i nederste position.
Oliemængde: 3,6 l.
Enhver god hydraulikolie med en viskositet på ISO VG
15 kan anvendes.
BRUG ALDRIG BREMSEVÆSKE!
Sikkerhedsmæssige eftersyn
I henhold til nationale bestemmelser - dog mindst hvert
år - skal følgende kontrolleres af en sagkyndig: Løfte-
krone, ben og hjul for begyndende brud og unormalt
slid; hydraulikken for utætheder samt overtryksven-
tilens funktion. Desuden at mærkater af sikkerheds-
mæssig betydning er læsbare.
Fejlsøgning:
1. Løfteren kan ikke pumpe helt i top: Kontroller
oliestanden - se under vedligeholdelse.
2. Løfteren holder ikke tryk: Udløseren lukker ikke tæt
- kontroller forspændingen af fjederen (20). Spænd
udløsergrebet (19) let og afmonter det. Placer
udløsergrebets hul for skrue (48) ud for det tilsvarende
hul i ventilspindel (21); skub udløsergrebet på plads
med fjederen i indgreb i cylindermøtrik (23) og
udløsergreb; spænd fjederen max ½ omgang mod
uret og monter skruen.
Destruktion:
Når gearkasseløfteren efter mange års brug skal
destrueres, skal olien aftappes og bortskaffes på lovlig
måde.